B&J 351 Grafital Alkydoliemaling Metalmaling, er en metalmaling der giver en helmat overflade. B&J 351 Grafital er modstandsdygtig overfor vejr-, olie- og vandpåvirkning.
B&J 351 Grafital, er med til at give en hård og robust overflade, der er glans- og kulørbestandig. B&J 351 alkydoliemaling har en høj indhold af krystalinsk grafit.
Dette gør at den fremtræder med en stoflighed, som gør den velegnet til restaureringsarbejde og lignende.
Udendørs som mellem- og færdigmaling i rusthindrende systemer. Giver en god barriere virkning mod indtrængning af vand.
Behandling: Emnet skal være tørt, fri for fedt og rust. Sandblæsning til Sa. 2½ anbefales. 2-3 gange rusthindrende grundmaling påføres inden færdigmaling med Grafital. Optimal beskyttelse ved total tør lagtykkelse på 160-200 mym.
Tidligere malet overflade renses, plettes og fuldstryges med rusthindrende grundmaling. Herefter påføres 2 lag Grafital. For at hindre afsmitning fra grafit kan der lakeres ovenpå med mat urethanalkyd lak, dette vil dog ændre den reducere den metalliske effekt.
Rengøring: Terpentin eller penselrens
Sikkerhed & miljø
Pensel: Arbejdstøj, nitrilhandsker, beskyttelsesbriller og A2 maske.
Sprøjte: Beskyttelsesdragt, nitrilhandsker, ansigtsskærm og A2P3 maske, friskluftforsynet.
Slib: Arbejdstøj, PU-handsker og beskyttelsesbriller. P2 maske. Maske skal være luftforsynet ved mere end 3 timers dagligt arbejde.
Bemærk: Som følge af produktets metalliske udseende er reperation meget vanskeligt og bør udføres til naturlige skel. Ved rullepåføring bør man være meget omhyggelig og afsluttende altid rulle samme vej.
Bedste resultat opnåes ved at sprøjte malingen på. Produktets bindemiddel sammensætning gør at den fremstår med en relativ blød film/overflade efter optørring.
Man må af denne grund påregne trykmærker ved håndtering af store emner efter færdigmaling.
Der er ingen anmeldelser endnu.
Vær den første til at anmelde “B&J 351 Grafital Alkydoliemaling Metalmaling 3 L”