Når det kommer til valg af laminatgulv, er der mange faktorer, man skal overveje, derfor er det vigtigt at forstå opbygningen af et laminatgulv og generelt hvad et laminatgulv er.
En af de vigtigste faktorer er tykkelsen på laminatgulvet. I denne artikel vil vi komme ind på, hvad der menes med tykkelse på laminatgulv, og hvad der er den ideelle tykkelse for et laminatgulv i hjemmet.
Er tykkelsen på laminatgulvet lig med kvalitet?
Nej, det er den nemlig ikke. Der er visse faktorer der gøre sig gældende når man bedømmer kvaliteten på et laminatgulv udover tykkelsen, som faktisk er vigtigere end tykkelsen. AC-klassificeringen er en enormt vigtig faktor, og I øvrigt mindst lige så vigtig som tykkelsen på laminatgulvet. Men tager du dette ud af ligningen, er den næst vigtigste faktor for kvalitet tykkelsen på laminatgulvet.
Et tykkere laminatgulv har dog helt klart en større chance for at modstå påvirkninger fra tabte genstande. Desuden kan tykkere laminatgulve bedre modstå tung trafik og er mindre tilbøjelige til at blive skæve eller beskadigede ved daglig brug.
Hvad er den ideelle tykkelse på laminatgulv?
Den ideelle tykkelse på laminatgulv afhænger af flere faktorer, herunder trafikmængden, gulvets anvendelse. Generelt hvis AC-klassificeringen er den samme kan man sige, at jo tykkere laminatgulv, jo mere holdbart og støjsvagt er det. Her er nogle retningslinjer I grove træk for at vælge den ideelle tykkelse på laminatgulv med samme AC rating:
- Lav trafikområde: Hvis du skal installere laminatgulv i et område med lav trafik, som f.eks. et soveværelse eller en stue, kan du vælge et laminatgulv med en tykkelse på 8 mm. Dette vil give dig et smukt udseende gulv til en rimelig pris.
- Højt trafikområde: Hvis du skal installere laminatgulv i et område med høj trafik, som f.eks. en gang eller et køkken, skal du vælge et laminatgulv med en tykkelse på 10 mm eller 12 mm. Dette vil give dig et holdbart og støjsvagt gulv, der kan tåle slid og slitage.
- Pris: Tykkelsen på laminatgulv påvirker også prisen, hvis vi ser bort fra AC klassificeringen, træsorten og andre faktorer der kunne påvirke prisen. Jo tykkere laminatgulv, desto højere pris. Derfor skal du afveje dine behov og budget, når du vælger den ideelle tykkelse på laminatgulv.
Som nævnt er det værd at bemærke, at den ideelle tykkelse på laminatgulv kan variere afhængigt af producenten, træsorten og klassificeringen af laminatgulvet. Derfor er det vigtigt at undersøge og sammenligne forskellige produkter, før du træffer en beslutning.
Fordele ved tykkere laminatgulv
Som nævnt tidligere har tykkelsen på laminatgulv en stor indflydelse på gulvets holdbarhed og støjdæmpning. Her er nogle fordele ved at vælge et tykkere laminatgulv:
- Holdbarhed: De kan generelt modstå tung belastning uden at bukke eller knække.
- Støjdæmpning: Tykkere laminatgulv er bedre til at absorbere lyd og reducere støj fra skridt og bevægelser.
- Nem lægning af laminatgulv: Tykkere laminatgulv gør det ideelt for gør-det-selv-projekter, da det kan hjælpe med at skabe en mere jævn overflade på ujævne gulvunderlag.
Hvis du er glad for gulvvarme, er det bedre med et tyndt laminatgulv, fordi det hurtigere bliver opvarmet.